Job Title: Sub-Assembler
Ringsted, DK, 4100
Produktionsmedarbejder til Mocon Europe A/S
Mocon Europe A/S søger en erfaren produktionsmedarbejder til at blive en del af vores produktionsfaciliteter i Ringsted.
Hvem vi er
Vi er et internationalt team af højt kvalificerede medarbejdere, der udvikler, producerer og markedsfører måleteknologi til fødevareindustrien. Formålet med vores produkter er at reducere fødevarespild og forbedre bæredygtighed.
Virksomheden i Ringsted blev grundlagt i Danmark for 41 år siden, og vi har siden designet, udviklet, solgt og serviceret præcisions gasmåleinstrumenter til kritiske applikationer.
Jobbeskrivelse
Vi har et højt niveau af personalepleje, med bl.a. en godt fungerede personaleforening, kantineordning, forskellige motionsteams samt fordelagtig pension og sundhedsforsikring.
Arbejdsområder vil primært være ”produktion”, men du vil komme til at indgå i vores team, som bl.a. varetager følgende opgaver:
- Montage af O2- og CO2-analysatorer, gasmixere samt udstyr til leak-detektion
- Montage af komponenter og reservedele til vores produktsortiment
- Pakning af forbrugsvarer
- Forefaldende lageropgaver
- Assistere i øvrige områder / afdelinger, når der er behov for det.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kommer fra et produktionsmiljø indenfor elektronik-, apparat- eller maskinindustrien, men det er ikke et krav. Du er fortrolig med mekanisk montage efter tegninger. Det er vigtigt, at du betragter computeren som et naturligt arbejdsredskab. Du er i god fysisk form og i stand til at håndtere flere opgaver i et til tider travlt produktionsmiljø. Da vi er en amerikansk ejede virksomhed, vil det være en fordel at kunne læse og forstå engelsk, men ikke et krav.
Personlige egenskaber
Vi forventer, du er en mødestabil, energisk og omgængelig kollega med en god omstillingsevne. Jobbet er selvstændigt, men kræver samtidig et bredt samarbejde med dit team og resten af organisationen. I dit daglige arbejde skal du være detaljeorienteret og kvalitetsbevidst og være i stand til at kombinere dette med en industriel tankegang. Vi er ca. 50 medarbejdere i Ringsted, hvor de 12 personer er tilknyttet produktionen.
Ansøgning
Vi lægger stor vægt på diversitet og ligestilling i både ansættelse og løn. Hvis du drømmer om at blive en del af vores team, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Ansøg ved at bruge link "Søg jobbet online".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktion Manager, Steen Pedersen, på tlf. 29 74 38 22.
Andre henvendelser kan rettes til HR Administrator Pia Lassen, på tlf. +45 57 66 77 65
MOCON Europe A/S er en førende virksomhed inden for udvikling, produktion og markedsføring af teknologi til måling af pakningsintegritet og gasmåling. Vores løsninger hjælper med at holde fødevarer friske, reducere spild og øge bæredygtigheden ved at forlænge holdbarheden af pakkede produkter og reducere madspild. Vores teknologier anvendes i en bred vifte af industrier til at måle oxygen-, vand- og kuldioxidtransmissionsrater gennem barrierefilm. Verdenskendte multinationale virksomheder og anerkendte forskningslaboratorier verden over benytter vores løsninger i deres daglige drift.
Siden 2017 har vi været en del af den globale teknologiorganisation AMETEK, som har mere end 21.000 medarbejdere fordelt i 35 forskellige lande. For mere information om MOCON Europe og vores produkter og tjenester, besøg www.ametekmocon.com. For at lære mere om AMETEK, besøg www.ametek.com.
Hos MOCON Europe A/S værdsætter vi mangfoldighed på arbejdspladsen og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset baggrund.